Da vi i sin tid (år 2000) flyttede ind i en gammel villa bygget i 1912, var en af de ting vi savnede et mere naturligt lys på første sal. Så mange af os har vænnet os til moderne byggeri med store skydedøre eller kæmpe vinduespartier, at man helt kan glemme, at huse bygget for et århundrede siden generelt havde færre og langt mindre vinduer. I praksis betød det, at der på førstesalens 80 kvadratmeter samlet var 3 relativt små vinduespartier og en enkelt dør ud til en altan, hvor kun halvdelen af døren havde glas.
Vi gik derfor i gang med en væsentlig opgradering ved at sætte 5 ekstra VELUX ovenlysvinduer i taget. Det var mildest talt noget af et gør-det-selv projekt, og havde vi ikke haft en behjertet nabo med årtiers erfaring som byggeleder og håndværker, havde det nok virket som en uoverskuelig opgave. Der er dog heller ikke nogen grund til at det absolut skal være et DIY projekt – hvis man vil slippe lettere og lidt dyrere om projektet kan et par håndværkere sikkert gøre det på under den halve tid.
En kæmpe fornøjelse ved vinduerne er det mange muligheder for at sætte persienner og gardiner op, selvom der er tale om skråvinduer. Vi valgte selv nogle VELUX mørklægningsgardiner, som kører i en skinne langt vinduets kanter og sikrer at der er 100 % lystæt når gardinet er trukket ned. På den måde er man sikker på ikke at blive vækket af sollyset på en tidlig sommermorgen.
Nu er der efterhånden gået 15-16 år siden vi satte vinduerne i, og vi har været meget tilfredse, og har ikke haft nogen problemer i den periode. Det giver mig anledning til at svare på nogle af de spørgsmål jeg oftest har fået om VELUX vinduerne.
Hvor stammer VELUX fra
VELUX er grundlagt i Danmark i 1941, og er stadig på danske hænder.
Hvad koster VELUX ovenlysvinduer
VELUX vinduer kan fås i mange forskellige størrelser og typer og prisen afhænger derfor efter hvilken model man skal have installeret, og i høj grad afhænger prisen af hvor let det er at montere vinduerne, da installation og montering meget let kan udgøre langt den største del af prisen, hvis der skal skabes direkte adgang til taget indefra. Da der er tale om et standardiseret produkt, kan du rent faktisk bare søge på Pricerunner for at finde den bedste pris.
Hvor kan man købe VELUX vinduer
De fleste almindelige byggemarkeder kan levere vinduer i de mest gængse størrelser. Du vil nærmest altid kunne bestille de vinduer du skal bruge fra dit lokale byggemarked. Hvis du vil lede efter alternative muligheder, kan du benytte linket til Pricerunner ovenfor.
Hvor længe holder VELUX vinduer normalt
Vores vinduer har nu holdt i 16 år, og ser sådan set ud til at kunne holde de næste 15 uden problemer. Der er altid risiko for at termoruder på et eller andet tidspunkt punkterer og skal skiftes, men selve inddækningen og den faste del af vinduet kan holde meget længere. Det der typisk sker efter 10-15 år er at pakningerne smuldrer og ikke længere slutter helt tæt. Så er det tid til at udskifte dem, men det er en ganske lille operation.
Det er også værd at erindre at man bør lave den mest almindelig vedligeholdelse, herunder at rense inddækningen an gang årligt, så der ikke ligger blade eller andet som kan holde på regnvand.
Hvordan monterer man VELUX tagvinduer
Den helt store guide må du finde et andet sted. Helt basalt drejer det sig dog om at vinduesrammen skal fastmonteres mellem et par spær. Herefter sørger man for inddækning fra vinduesrammen ud til tagbelægningen. Det er den del som er rigtig vigtig. Endelig monterer man selve vinduet i rammen og det hele er på plads.