Har du fået fingrene i en rigtig fin grund, hvor du gerne vil udnytte pladsen? Eller skal du måske til at kigge på hus og ikke rigtig ved, hvad du går efter? Uanset hvilken boligsituation du står i lige nu, bør du overveje nogle af de mange fordele ved at vælge et 2 plans hus.
Der er måske nogle, der tænker, at 2 plans huse er for nogle specielle type, som i hvert fald ikke har børn, og som måske går lidt for meget op i luksus i hverdagen – sådan er det slet ikke. 2 plans huse er for alle, som gerne vil blive bedre til at udnytte pladsen på en grund, som måske ikke er så stor. Og det er derfor at 2 plans huse aldrig går af mode.
Inddel hjemmet i flere zoner
Det, der er rigtig smart ved at have et hus i 2 planer, er, at man har mulighed for at inddele sin bolig i flere forskellige zoner. Man kan eksempelvis gøre det sådan, at stueetagen bliver brugt som køkken, spisestue og stue, og eventuelt andre opholdsrum alt afhængig af størrelse. Og så kan man således gøre den øverste etage til zonen, hvor alle værelserne er.
På den måde har man mulighed for at indrette på en meget logisk måde og skabe nogle mere sammenhængende rum. Derudover er der netop den fordel, at der ofte kan være plads til en del flere rum, fordi der netop er 2 planer – men det kommer selvfølgelig stadig an på, hvor meget af grunden, der er blevet brugt til henholdsvis bolig og have.
Fantastisk udsigt
En anden fordel ved 2 plans huse er, at man kommer til at få en rigtig god udsigt. Når huset lige blevet løftet en hel etage op, får man automatisk en helt anderledes udsigt. Selvfølgelig er det også rart at sidde ude i haven eller inde i et rum på stueetagen og nyde, at man trods alt har lidt privatliv, men det kan også noget særligt at være lidt oppe i højden, hvor man har adgang til en helt anden type udsigt.
Med 2 plans huse har man desuden også mulighed for at få en ekstra altan, som netop er mere oppe i højden. Og hvis man elsker at være udenfor, når vejret er bare den mindste smule godt, så kan man aldrig få for mange altaner.
Stor have
Til sidst er det også vigtigt at inddrage, at 2 plans huse kan give mulighed for at få en rigtig stor have. Det appellerer ligeledes til dig, som elsker at være udenfor. Når du bygger i 2 planer, får du nemlig samlet dine kvadratmeter på et mindre område, hvilket betyder, at der er meget mere plads til have.
Så kan du både få plads til en trampolin til børnene, en lille bålplads, et drivhus, og hvad du ellers har af spændende projekter, som du gerne vil udfolde i din have. Det er i hvert fald en rigtig god grund til, at 2 plans huse aldrig rigtig går af mode.