Som studerende kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen. Selv med det store privilegie at danske studerende kan modtage studenterunderstøttelse – SU, såvel ofte har et studiejob ved siden af, kan det sommetider være svært at få pengene til at række ift. eksempelvis indflytning, oplevelser, mad, byture osv. Af den grund tyer mange unge mod et SU-lån, hvilket i sagens natur også er anset som værende et ”godt” lån. Renten løber, fra den dag man optager lånet, lige indtil det er tilbagebetalt – her gælder renters rente naturligvis. I de år- og eller måneder man studerer, bliver der pålagt en årlig rente på 4%. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen forklarer mere på https://www.su.dk/su-laan/. Efter studiets afslutning, såfremt man stadig man har udlån, stiger renten på nuværende tidspunkt 1% årligt. Dette er ikke en opfordring til at optage et SU-lån, og er alene udarbejdet til orientering. Tal altid med en rådgiver og få afklaret hvorvidt du egentlig har interesse- og eller er egnet til at optage et lån. For husk på at lånoptagelse altid koster dig penge på den lange bane!
Kilde: Pixabay
En anden god mulighed for at få lidt flere penge på kontoen er ved at undersøge investering i aktier. Flere undersøgelser viser, at jo yngre folk er, når de starter med at investere i aktier dets større afkast opnår de. Det skyldes bl.a. renters rente som i et aktieinvesteringsperspektiv er en klar fordel for privatpersonen. Derudover kræver det erfaring, indsigt og tålmodighed at blive en god investor – hvilket alt sammen peger i retning af, at jo før man starter dets bedre.
Men hvordan kommer man i gang? Hvor handler man? Hvordan undersøger man, hvornår det er optimalt at købe? Hvordan ved man, hvornår man bør sælge?
Disse spørgsmål er blot få af de eksempler, som en potentiel ny aktieinvestor kunne sidde tilbage med. Medmindre man er aktiespecialist, behøver man sådan set ikke at gøre det sværere end det egentlig er. Eksempelvis er de fleste danske tophold indenfor fodbold børsnoterede, og en måde hvorpå man kan følge med i deres udvikling og potentielle afkastningsmuligheder, er bl.a. ved at tage et kig på deres odds satser – enten forud for sæsonstart eller løbende. Der findes mange odds forslag og betting tips på https://extra.bet365.dk/news/da/, hvor det løbende i sæsonen diskuteres, hvordan klubberne klarer sig samt hvad deres fremtidige udsigter er. Denne type aktieinvestering er meget resultatorienteret – dvs., at når klubben klarer sig godt, vil aktiekursen ligeledes stige. Sådan er det såmænd med alle typer aktier, men nogle selskabers performance defineres udelukkende ud fra regnskaber, hvorimod sportsklubber er ekstremt præget af deres resultater skabt på banen. Derfor er det som aktieinvestor altid godt at orientere sig i de selskaber man vælger at investere i – men som ovenstående kommer ind på, behøver det ikke altid at være baseret på tunge årsrapportanalyser. Ens aktieportefølje kan være udarbejdet efter interesser, hvilket gør det langt mere overskueligt at følge med i – for du ser formegentlig allerede alle fodboldkampene med dit favorithold, og ved derfor også hvordan de klarer sig!
Kilde: Pixabay
Mange mener dog, at aktiemarkedet er en for uigennemskuelig størrelse, hvorfor de vælger at overlade styringen og kontrollen til bankens investeringsstab. Og det er der såmænd heller intet galt i! Ofte vil banken investere i aktiepuljer, som forklaret på https://danskebank.dk/privat/produkter/, obligationer eller ETF’er for at sprede risikoen, således at investeringen bliver mest mulig sikker. Vi opfordrer til, at du tager fat i din bankrådgiver, og forhører dig om muligheden for investering, og hvorvidt en given investering passer på din investeringsprofil.