• Sådan indsender du en gæsteartikel
  • Betingelser for brug
  • Kontakt
NETTET
Hvilken selskabsstruktur skal du vælge til din start-up? IVS, ApS eller A/S?
Vil du arbejde frivilligt og gøre en forskel? Her er 3 gode ideer til frivilligt arbejde med mening
Sådan kan du sikre din partner økonomisk uden at blive gift
En hverdag med design og teknologi: Lær om livet som webdesigner
Værd at vide når du skal finansiere dit næste projekt
  • Elektronik
  • Familie
  • Ferie
  • Forbrug
  • Bolig
  • Kultur
  • Frit
  • Mad
  • Penge
  • Politik
  • Sundhed
  • Mode

Bilferie – sådan gør du bilen klar

13 dec 2015
Julie Hansen
0
bilferie, ferie

Er du ligesom mig, der hellere vil køre bilen sydpå end at sidde i et fly? Selve rejsen ned til destinationen bliver en oplevelse, hvor du kan opleve en masse ting som du ellers andre ville have set. Eller måske ved du ikke endnu, hvor destinationen er, men vil lade dig inspirere af smukke veje og din intuition. Vælger du bilen er der også nogle tiltag, som jeg vil anbefale at du tjekker inden du tager afsted. Det vil være ærgerligt, hvis ferien slutter før den rigtig er startet. På Falck’s hjemmeside kan du finde flere tiltag til, hvordan du forbereder dig selv og bilen til at tage på bilferie.

Planlægning af bilferie

Der er ting du skal være opmærksom på inden du hopper ind i bilen og suser afsted. For eksempel forsikring – dækker den? Hvilke lande har færdselsregler du skal være opmærksom på? Hvad koster benzinen? For nogle kan det være rart at planlægge ruten inden afrejse, så der ikke opstår uforudsete omkostninger eller overraskelser.

Når du har fået ordnet ovenstående og tiden nærmer sig, er det smart at få styr på bagagen. Hav altid penge, pas og papirer lige ved hånden – det er specielt gavnligt, hvis du krydser flere landegrænser. Kufferter er smarte, hvis du skal flyve – men i en bil optager de for meget plads. Anvend i stedet poser, som du let kan mase samme og presse ned, hvor der er plads. Når du pakker bilen skal du være opmærksom på ikke at overskride bilens lasteevne, og at bremselængden forøges jo mere vægt du tilføjer.

Værd opmærksom på, at lande i EU har forskellige regler om krav til nødudstyr i bilen. For at være på den sikre side, kan du anskaffe dig:

  • Advarselstrekant
  • Brandslukker
  • Forbindskasse
  • Sikkerhedsvest

Under rejsen

Når alt er planlagt og bilen er pakket er det tid til at sætte sig bag rattet. Her har jeg igen samlet nogle anbefalinger du som chauffør, kan tage med i dine overvejelser.

  • Vær udhvilet inden du kører
  • Undgå at tage af sted efter en lang arbejdsdag
  • Vær opmærksom på ikke at droppe nattesøvnen – hold ind og tag en overnatning i stedet
  • Værd opmærksom på om du tager medicin, der indeholder sløvende stoffer
  • Hold pause hver 2. time – 10 minutter er nok
  • Luft ud i bilen jævnligt
  • Rygning under køreturen frarådes

Uanset hvor langt du kører til dagligt vil bilen blive belastet anderledes, når du vælger at tage bilen med på ferie. Hvis det er længe siden bilen har været til syn, kan det være en idé at få den synet inden du skal afsted. På lange ture er der større mulighed for, at en kølerslange eller lignende går i stykker – så sørg altid for at have ekstra udstyr liggende i bilen. Angående udstyr skal du være opmærksom på, at de landende har forskellige lovgivninger omkring, hvad man som minimum skal have i bilen – Falck har lavet en hjemmeside, hvor du kan se kravene til udstyr i bilen i de forskellige lande.

 Har du børnene med på ferie?

Skal du have børnene med på ferie, kan det være en idé at begynde og forberede dem tidligt på den lange køretur. Selve rejsen derned kan nemlig være lidt af en prøvelse for børnene. Det kan være en god idé, hvis de har mulighed for at se film eller spille et spil noget af vejen. Med lidt planlægning kan rejsen gøres mere behagelig og hyggelig for alle parter.

Med ovenstående gode råd er du godt klædt på til den kommende bilferie. Jeg vil til hver en tid selv vælge bilen fremfor flyet, da jeg gennem tiden har oplevet mange spændende ting på selve turen ned til slutdestinationen. Jeg vil altid anbefale at medregne lidt ekstra tid, så i ikke står i en situation hvor i pludselig har travlt.

Om skribenten

Kommenter Annuller svar

*
*