Rigtig mange nye som gamle og store som små virksomheder drives fra lejede lokaler. Derfor er en erhvervslejekontrakt rigtig vigtig. Erhvervslejekontrakten skal udføres ud fra erhvervslejeloven, og uanset om der skal indgås en ny kontrakt, eller den foreliggende kontrakt skal genforhandles, så er det vigtigt at få sat sig grundigt ind i konsekvenserne af lejekontrakten.
En erhvervslejekontrakt indeholder som regel oplysninger om de pågældende lokalers stand ved overtagelse, samt den forventede stand ved senere fraflytning.
Som lejer er det en god idé, at sætte sig ind hvilke krav der stilles og om de er rimelige, før underskriften påsættes. Ved større lejekontrakter kan dette være en uoverskuelig opgave, fordi der først og fremmest er mange ting der skal holdes styr på, men ligeledes fordi man skal være sikker på, at erhvervslejeloven overholdes til punkt og prikke.
Når man blot skal leje et par kontorpladser til et startup er erhvervslejeret altså ikke så vigtigt, fordi det er få detaljer, der skal forhandles på plads. Alligevel er det vigtigt, at erhvervslejekontrakten udarbejdes korrekt. Når man derimod skal leje en kontordomicil til en kæmpestor virksomhed, så er det en god idé at involvere en advokat med ekspertise i erhvervslejeret.
Hvad kan advokaten bidrage med?
Der skal udarbejdes en erhvervslejekontrakt, hvor begge parter tilgodeses. Men spørgsmål – og diskussioner – om lokalers stand ved overtagelse og fraflytning, samt eventuelle huslejeændringer, er ofte noget der ender i uenighed. Begge parter er interesserede i, at deres behov bliver tilgodeset i højest grad og det er endnu en god forklaring på, hvorfor det er ideelt at involvere en advokat.
En advokat med ekspertise i erhvervslejeret kan nemlig bidrage med erfaring inden for udarbejdelse og forhandlinger af lejekontrakter. Desuden kan advokaten være behjælpelig med at yde bistand ved eventuelle uenigheder, samt hjælpe med fraflytningsopgørelser og korrekt advisering af lejeforhøjelse. Ved at hyre en advokat med ekspertise i erhvervslejeret er man helt sikker på kompetent hjælp i forhold til, at alt foregår helt lovligt og hensigtsmæssigt, når der skal lejes eller afstås lokaler til virksomheder. På den måde sikres, at de forskellige interesser varetages, mens kontrakten udarbejdes juridisk korrekt.
Erhvervslejeloven skal overholdes
Erhvervslejeloven er gældende for leje og fremleje af lokaler til andet end beboelse. I langt de fleste tilfælde er det til virksomheder, der lejer et antal kontorer til sine medarbejderstab. Loven bygger i høj grad på aftalefrihed, men hvis intet aftales giver erhvervslejeloven også rettigheder og forpligtelser, mens loven ligeledes indeholder nogle bestemmelser, der er ufravigelige.
I henhold til aftalefriheden, så skal lejer og udlejer tage stilling til en række spørgsmål vedrørende lejeaftalens varighed og fordelingen af vedligeholdelsespligten. For at undgå uenighed ved afståelse, så er det vigtigt med en god og detaljeret erhvervslejekontrakt, der tager hensyn til alles interesser.
Kontrakten skal altså være så grundig som muligt, så der ikke forekommer overraskelser under eller efter lejeforløbet. Det er naturligvis en nødvendighed, at kontrakten udarbejdes ud fra de lovgivningsmæssige rammer der er, men samtidig skal alle parters interesser varetages på bedst mulig vis.
Det er meget relevant at vide, hvornår man skal bruge en advokat og hvornår man ikke skal. Så hvis man f.eks. sidder i et kontorfællesskab, så skal man ikke bruge det, kun hvis man lejer et helt kontor? Det er meget godt at vide, da det kan være en dyr fornøjelse at finde et kontor, og hvis der så også er noget galt med det, kan det hurtigt gå hen og blive meget besværligt.