Det bliver mere og mere populært at investere i aktier. Men hvor skal man lige begynde? Og er det ikke enormt usikkert at investere? Dette er spørgsmål, som man godt kan komme til at sidde med, når man overvejer at begynde at investere i aktier. En ide kan være at investere i defensive aktier, hvis man er urolig for usikkerheden i aktier. Læs mere om, hvad defensive aktier er, og hvad deres fordele er her i artiklen.
Defensive aktier er stabile aktier
Defensive aktier er aktier, der ikke påvirkes så meget af høj- og lavkonjunktur. Det er altså aktier, der er relativt stabile selv i krisetider. Dette betyder dog ikke, at det ikke er aktier der stiger. Defensive aktier kan sagtens stige over tid, men de gør det oftest langsomt og stabilt. Det er et tegn på virksomheder, der er gode til at drive forretning og gøre sig nødvendige, selv i tider, hvor folk ikke køber mange produkter. Det har man under den seneste krise også fået et indblik i.
Lær af corona-krisen når det kommer til defensive aktier
Under corona-krisen er der mange produkter, der bliver solgt mindre af. Til gengæld er der også produkter, der fortsat bliver solgt. Dette er især fødevareprodukter og medicin. Disse to slags forretninger kunne altså godt gå ind under de stabile, defensive aktier. Dog er det ikke alle medicinalfirmaer, der går ind under denne kategori, da nogle medicinalfirmaer sætter alt ind på at udvikle et nyt produkt. Derfor er det bedre at vælge et større medicinalfirma som f.eks. Novo Nordisk.
Hvordan vælger man de rigtige defensive aktier?
En god ting at tænke på, når du vælger defensive aktier, er at finde et firma, der er veletableret. Hvis et firma er nyopstartet, kan det nemlig være ret ustabilt, hvorimod hvis det har klaret sig i over 100 år, er der ikke den store sandsynlighed for, at de går konkurs rigtig hurtigt.
Samtidig er det også godt at vælge et firma, der producerer noget, som stadig købes i krisetider. Dette kan som tidligere nævnt være fødevare eller medicinalfirmaer, men det kan også være internetbaserede firmaer, som f.eks. Netflix eller Viaplay. Med medicinalfirmaer er det godt at vælge nogle, der har spredt deres indkomst på flere produkter, og som du ved har patent på noget medicin i en god række år endnu.
Hvad er fordelene ved defensive aktier?
Der er flere fordele, hvis du vælger defensive aktier. Dette gælder især, hvis du ikke har ambitioner om at være meget aktiv på aktiemarkedet, men gerne vil tjene mere stabilt over en længere periode. Fordelene ved defensive aktier inkluderer bl.a.
- Du får en mere stabil aktieportefølje
- Du mister ikke penge i krisetider
- Du har nemmere adgang til penge, hvis du vil sælge i krisetider
- Der kommer stabile årlige afkast
Nogle af ulemperne kan så være, at de defensive aktier ikke stiger så meget i højkonjunktur. De defensive aktier skal derudover også holdes i en del længere tid, før man ser en stigning i dem og dermed kan tjene penge på dem.
Hvad er eksempler på defensive aktier fra Danmark?
Der er naturligvis ikke lige så mange defensive aktier på det danske marked, som på markedet i USA. Der er dog nogle danske virksomheder, der er meget stabile. Man kan bl.a. vælge Novo Nordisk, der faldt lidt i starten af corona-krisen, men steg endnu mere bagefter. Derudover er der også forsikringsgiganten Topdanmark, som er meget stabil og investeringsværdig.
Held og lykke med at starte din investering i defensive aktier.