Kviklånsmarkedet har i mange år været i vækst, men hvor meget er uvist, da den statistiske dækning har været begrænset. Det betyder, at debatten har været meget snæver, fordi holdninger er baseret fra enkeltstående beretninger fra virksomheder, NGO’ere, gældsrådgivere eller fra forbrugerne. Generelt set viser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse af kviklånsmarkedet, at markedet for kviklån er koncentreret til få udbydere. Størstedelen er små forbrugslån bliver brugt til elektronik, tøj, møbler, shopping eller andre fornøjelser. Over halvdelen af danskerne, som har optaget et mindre forbrugslån, overvejede ikke andre muligheder. Mere end 40 procent har fortrudt, at de optog lånet. Forbrugerne har samlet set betalt omkring 140 millioner kroner i år 2014 for at låne omkring 430 millioner kroner som kviklån, der i gennemsnitlig har en løbetid på 30 dage.
Hvad er grunden til at markedet for kviklån er opstået?
Det nye marked for kviklån opstod i forbindelse med udviklingen af det mobile netværk efter årtusindeskiftet. Her dukkede flere nye udbydere op på forbrugslånsmarkedet, som tilbød mindre lån med en kort løbetid. Den store nyskabelse lå dog ikke i løbetiden. Nyskabelsen lå i at forbrugerne kunne udfylde en meget simpelt formular på internettet enten igennem en smartphone eller en computer. Du kan sige, at lånte penge ikke er længere væk end et klik på mobilen. Førhen var forbrugerne mere eller mindre tvunget til at skulle ned i banken, snakke med en bankrådgiver på et bestemt tidspunkt og vente på, at pengene kom ind op bankkontoen. Sådan er det ikke mere, hvor forbrugerne kan låne penge indenfor en time, uanset hvor de befinder sig og uanset hvad klokken er på døgnet.
Hvad er den formelle definition af et kviklån?
Den formelle definition af et kviklån er således et forbrugslån uden sikkerhed, hvor du ikke er betinget af at skulle købe en vare, og hvor løbetiden maksimalt er tre måneder. Det betyder også, hvis løbetiden bliver længere end tre måneder, så vil lånet pr. definition være et regulært forbrugslån.
Hvor mange udbydere er der på kviklånsmarkedet?
Ifølge rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var der fra starten af år 2015 seks udbydere på kviklånsmarkedet. Disse sælger udelukkende pr. definition kviklån. Som forbruger er der således flere valgmuligheder, når det handlet om at vælge en udbyder af kviklån.
Efterspørgslen efter kviklån stiger og stiger
Efterspørgslen efter kviklån er steget markant fra år til år. I år 2010 optag 7.420 forbrugere 20.384 kviklån. Her var det samlede lånebeløb 37 millioner kroner. I år 2013 oprettede 51.741 forbrugere 118.469 kviklån, hvor det samlede lånebeløb udgjorde 203 millioner kroner. I år 2014 var det omkring 75.000 forbrugere, som optog 160.000 kviklån, hvor det samlede lånebeløb udgjorde 430 millioner kroner.
Der er ingen kviklån, der på nuværende tidspunkt, ifølge rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, har en løbetid på mere end 45 dage. De samlede kreditomkostninger (både renter og gebyrer) er også igennem årene steget markant fra at udgøre 9 millioner kroner i år 2010 til at udgøre 90 millioner kroner i år 2013. Det er altså en tidobling på bare tre år. I år 2014 udgjorde kreditomkostningerne omkring 140 millioner kroner. Det svarer til en fordobling på omkring 16 gange.
Kreditomkostninger på kviklån
Hvis du sammenligner priserne på udbyderens hjemmeside, kan du se, at der er relativt store forskelle i kreditomkostningerne for stort set identiske lån. Eksempelvis koster det 190 kroner at låne 1.000 kroner i måned for den billigste udbyder af kviklån, hvorimod det koster 375 kroner hos den dyreste udbyder af kviklån. Kviklåns ÅOP – årlige omkostninger i procent – kan være mange tusinde procent.
ÅOP afhænger blandt andet af løbetiden på lånet. Derfor skal du være opmærksom på, at det kun giver mening at sammenligne to låns ÅOP, hvis lånene har samme løbetid og samme størrelse. ÅOP for et kviklån er generelt set meget høj end sammenlignet med ÅOP’en for et længerevarende forbrugslån, men den samlede kreditomkostning kan godt være meget større for det længerevarende lån.
