Nye regler – dansk statsborgerskab – dansk indfødsret – dansk pas.
De 4 grundlæggende ændringer der er kommet i 2015 er skærpelse af danskkundskaber, ny Indfødsretprøve, kriminelle skal vente 50 pct. Længere tid end tidligere, og til sidst selvforsørgerkravet som er sat op til 4 et halvt år.
Det betyder at man skal have været i beskæftigelse i mindst 4 og et halvt år, ud af de seneste 5 år før man indgiver ansøgningen.
Kriminelle som før i tiden skulle vente et bestemt antal år før de kunne ansøge om indfødsret, skal forvente at skulle vente i 50 pct. længere tid før de kan indleverer deres ansøgning. Dertil kommer det at visse bødesager medfører karantæne og disse bøder vil blive fremlagt Folketinget for at kun se om der kan dispenseres.
Disse regler er trådt i kraft 15 oktober 2015.
Det fremgår af loven at ansøgere, der har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøven december 2008 eller senere, til og med december 2013, vil blive anset som bestået, og dermed opfylde betingelsen om bestået Indfødsretprøven 2015, selvom en ansøgning, herunder en anmodning om genoptagelse, indgives den 1 juli 2016 eller senere.
Et af kravene for at søge om dansk statsborgerskab eller naturalisation er at man har fast ophold i Danmark. Der kan dog dispenseres fra dette krav, hvis
- Ansøger har sammenlagt opholdt sig i landet i mindst 10 år inden det fyldte 20 år. Det kræves at ansøger har gået i dansk skole under ophold i Danmark.
- Ansøger har sammenlagt opholdt sig i landet i mindst 5 år inden det fyldte 20 år. Det kræves at en af forældrene er dansk statsborger og at ansøger har dansk uddannelse.
- Ansøger har været længere tid i Danmark sammenlagt end udlandet, hvor der har været opholdsafbrydelser (dog mindst 3 år). Det kræves dog at ansøger lever i ægteskab med en dansk statsborger, og ægteskabet har bestået i mindst 2 år, eller hvis ansøgeren sammenlagt har opholdt sig i Danmark i minimumsperioden med tillæg af 1 år.
Se en yderligere forklaring af reglerne her.
Ansøgere som er født i Danmark, og fik dansk statsborgerskab ved fødsel, men som har mistet denne, kan godt få dansk statsborgerskab hvis ansøgeren har boet i Danmark i mindst 1 år inden ansøgningen og har haft ophold i landet indtil det fyldte 12 år. Der er dog det krav at begge forældre ved fødsel var danske statsborgere.
Hvis en ansøger er dansk afstamning, kan denne få dansk statsborgerskab efter 2 års uafbrudt ophold i Danmark. Betingelserne for at få statsborgerskab denne vej er:
- Begge eller den ene ved ansøgers fødsel var dansk statsborger.
- Ansøger er indrejst her til landet inden det fyldte 20 år.
- Ansøgeren er fyldt 18 år ved ansøgningens indgivelse.
Udover disse grupper findes der dansksindede sydslesvigere som kan optages på et lovforslag om indfødsret efter 2 års uafbrudt ophold i Danmark. En dansksindet slesviger forstås sådan at en person har gået i dansk skole eller har en vis tilknytning til Danmark.
Vi hjælper med at alt i forhold til statsborgerskab, du er velkommen til at ringe til os på 70666616, eller skrive på [email protected]
Du kan læse mere om statsborgerskab og de nye regler på www.nemfamiliesammenfoering.dk
De ovenstående retningslinjer for opnåelse af dansk statsborgerskab, meddeles i tilfælde, hvor der på grund af ansøgerens særlige situation eller baggrund er grundlag for at fravige de alm. opholdskrav.
Det er det som vi kan hjælpe med, udover rådgivning og vejledning hjælper vi med at skrive dispensation ansøgninger og giver gode råd i forbindelse med indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab.
Som alternativ til en betalt rådgiver har du mulighed for at benytte en gratis retshjælp til at blive hjulpet videre med din situation. Den gratis retshjælp kan hjælpe med at udfylde dokumenter og forklare den korrespondance, du får fra myndighederne. Retshjælpen har dog ikke mulighed for at oversætte dine dokumenter for dig, hvor du skal bruge an autoriseret oversætter.
