Den danske økonomi er i bedring og det betyder, at der for hver dag bliver færre og færre arbejdsløse.
Samtidigt er der dog en omvæltning i gang i samfundet, hvor flere rykker over mod en tilstand som freelancere fremfor at have et fast arbejde. Uden fast ansættelse er der nemmere at ende i en måned eller to uden faktisk arbejde.
I Danmark har vi i forvejen et godt system, der hjælper dig med at beskytte dig mod arbejdsløshed i form af de danske a-kasser. De fortjener at blive nævnt i denne artikel. Men de behøver ikke at stå alene.
Freelancearbejde
Har du lige nu fast ansættelse – og ikke en konkurrenceklausul? Så bør du overveje, om det er muligt for dig selv at begynde med freelancearbejde.
Med freelancearbejde har du en fleksibel ekstra indtægt, der mens du har et fast arbejde kan forsøde tilværelsen og hvis du bliver fyret har mulighed for at holde dig i live.
Freelancer kan virke som et diffust begreb før du er i gang. I realiteten dækker det dog blot over, at du hjælper virksomheder eller private uden at være fast ansat af dem. Du kan være freelancer i få timer om dagen eller ugen afhængigt af hvad der passer dig.
Du kan slå dig ned på mange forskellige emner som freelancer:
- tekstforfatter
- udvikler
- tømrer
- havemand
Eller noget helt femte.
Selv med en timeløn på et par hundrede kroner kan du med et par dages arbejde om ugen sikre dig et udmærket supplement til den løn, du har lige nu.
Jo tidligere du går i gang med at sikre dig en tilværelse som selvstændig, jo bedre. Med tiden vil du få flere kunder og blive dygtigere til at drive din virksomhed. Hvis du begynder et år inden du er så uheldig at blive fyret står du således med en kundeportefølje, der betyder, du slet ikke behøver at gå på dagpenge alligevel.
Vær opmærksom på, at du er forpligtet til at stifte en virksomhed – det er gratis, hvis du vælger en enkeltmandsvirksomhed fremfor et iværksætterselskab eller anpartsselskab – hvis du i de kommende 12 kalendermåneder står til at omsætte for over 50.000 kroner.
Det er ikke ubetinget en dårlig ting. Med en virksomhed har du mulighed for at fradrage de omkostninger du har i forbindelse med din virksomhed.
A-kasse
Som medlem af en a-kasse betaler du sølle 4-500 kroner om måneden for at få dagpenge, hvis du på et tidspunkt får brug for dem.
Der findes en række danske a-kasser. Du kan se en oversigt på BilligAkasseGuide.dk. Hvilken der er den bedste for dig afhænger især af din jobfunktion. For funktionærer findes der flere, for sælgere en dedikeret, for selvstændige 3 muligheder og sådan fortsætter det.
Med mindre, du står i en særligt stærk jobposition som eksempelvis advokat, ejendomsmægler eller revisor bør du tage imod tilbuddet om et medlemskab i en a-kasse. Det bliver mange penge – over 17.000 kroner – værd om måneden, hvis du lige pludseligt står uden beskæftigelse.
Aktiver
Hvis du har mulighed for at samle dine penge i aktiver, der selv genererer et afkast, er dette også et muligt supplement til din almindelige lønindtægt.
Mulige aktiver kan være aktier og værdipapirer. Det kan også være en bil eller en mindre lejlighed, du lejer ud. Det sidste er faktisk ejendomsinvestering og kræver færre penge end de fleste danskere tror.
Hvad mange rige mennesker har til fælles er, at de har aktiver, der arbejder for dem fremfor at arbejde for at få penge ind hver dag i form af en almindelig løn. Du har med en månedlig opsparing mulighed for at blive en af de rige mennesker – selvom det tager tid, når du starter fra 0.