“Image from page 81 of ”Arbutus” (1921)” (Public Domain) af Internet Archive Book Images
Engang blev sportstøj kun brugt til det, det oprindeligt var designet til: At dyrke sport. Men de senere årtier er sportstøj blevet højeste mode. Vi fortæller her historien om, hvordan sportstøj blev til modetøj.
Inden for modebranchen er sportstøj ofte omtalt som USA’s primære bidrag til modedesign. Før 1920 blev sportstøj designet til sport, og en af de første designere af haute couture, som specialiserede sig i design af sportstøj, var britiske John Redfern. I 1870erne begyndte han at designe sportstøj til kvinder i takt med, at kvinderne blev mere sportsaktive inden for tennis, ridning, sejlads og bueskydning. Før da havde fritid været betragtet som noget odiøst, men sidst i 1800-tallet blev fritid en luksus, som var andre end overklassen forundt.
I løbet af det 20. århundrede begyndte modedesignere at fremstille sportstøj, der kunne bruges til hverdag og rent faktisk sendte et modebevidst signal fra bæreren af tøjet. Samtidigt dukkede virksomheder som Adidas op på markedet samt Nike og Puma, og selvom de i første omgang fokuserede på fremstilling af fodboldstøvler og sportssko, kastede de sig senere over design af sportstøj. Med tiden voksede særligt Adidas og Nike sig til gigantiske brands, der sponserede nogle af de største sportsstjerner, som til gengæld gav omtale og styrkede begge virksomheders popularitet.
“Serena Williams” (CC BY-SA 2.0) af Aleksandr Osipov
Sportstøj som modetøj i det 21. århundrede
En af de sportsgrene, som har gennemgået sin egen udvikling inden for sportstøj, er tennis og især kvinderne. Fra i 1880erne at bære kjoler, som de har på i den populære tv-serie Downtown Abbey, gik de i 50erne og 60erne til at bære blondebluser og miniskørts. I 80ernes og 90erne begyndte spillere som Monica Seles og André Agassi at have personliggjorte uniformer (hvem husker ikke de ikoniske neonfarvede cykelshorts med cowboyshorts udenpå) som spillere siden har taget inspiration fra hvilket man kan se ved den lingeriinspirerede uniform, som Serena Williams bar ved French Open i 2010. Serena Williams er dermed stadig med på moden og i øvrigt 10 år efter er hun stadig et ikon og er lige nu også en af favoritterne til at vinde French Open i 2020 med odds 10.00, som er blandt nogle af bookmakernes odds forslag. Men det var ikke kun moden, som inspirerede sporten, men også omvendt. Den amerikanske rapper Kanye West, modejournalisten og bloggeren Camille Charriere samt kreativ direktør hos det parisiske modehus Celine var blandt dem, som i 2016 var med til at rebrande Adidas´ klassiske Stan Smith-tennissko. Og også modehuset Hermes lancerede en kollektion samme år med silkekjoler og korte buksedragter uden talje, som var det taget ud af 1920ernes kvindelige tennisspilleres stil.
Men intet kan siges at have lagt linjen for sportstøjets indtog i det 21. århundredes modeverden mere end Adidas og Nike. Førstnævnte har allieret sig med den succesfulde engelske designer Stella McCartney for at nå et nyt publikum og modellen Karlie Kloss agerer som Nike-ambassadør. Denne form for branding af deres produkter har gjort hættetrøjen og sportssko til attraktive fashionstatements. Og i begyndelsen af 2000 gjorde sangeren og skuespilleren Jennifer Lopez velour-joggingdragter populære.
I takt med at grænserne mellem forskellige popkulturelle genrer bliver mere flydende og stjerner og virksomheder gensidigt har glæde af at styrke hinandens brand, er det nok sandsynligt, at vi fremover vil se modebranchen blive inspireret af sportstøjet- og omvendt.