Mange hundrede tusinde danskere er lige nu på understøttelse gennem enten kontanthjælp eller dagpenge.
Men selvom de to systemer undertiden næsten bliver sat lig med hinanden er der stor forskel.
Det vil vi i denne tekst kigge nærmere på. Teksten er skrevet i samarbejde med Billig Akasse Guide, en portal, der har til formål at vise dig præcis hvilken a-kasse, der for dig giver bedst mening at være medlem af.
Dagpenge – Et års medlemskab af a-kasse
For at være berettiget til dagpenge skal du have været betalende medlem (priserne ligger på cirka 450 kroner og opefter om måneden og er fradragsberettiget) i minimum 12 måneder. Du kan ofte blive medlem af din akasse mens du er på studiet ganske gratis, således du kan få dagpenge lige efter studiet, hvis du ikke med det samme har et job.
Dagpenge udgør i dag omkring 17.000 kroner om måneden før skat.
For at få dine dagpenge er der krav til, du skal møde op hos din a-kasse med jævne mellemrum og sende en række jobansøgninger ud. Disse krav opleves dog af de fleste som meget overkommelige, da det under alle omstændigheder er i den lediges interesse at sende jobansøgninger ud til potentielle arbejdsgivere.
Som reglerne er skruet sammen i dag har du mulighed for at være på dagpenge i 2 år. Herefter udløber din ret og den skal optjenes gennem nye 6 måneder i lønnet beskæftigelse. 25 % af dem på dagpenge finder et job i den 24. Måned på dagpenge, hvilket har ført flere borgerlige politikere til at foreslå, at dagpengeperioden begrænses.
Hvis du skifter a-kasse flytter du din anciennitet med.
Kontanthjælp – Ingen aktiver
Hvis du ikke er medlem af en a-kasse eller har været på dagpenge i 24 måneder har du måske mulighed for at få kontanthjælp. Den offentlige ydelse kontanthjælp er nemlig forbeholdt dem, der ingen andre aktiver har.
Hvis du fx ejer en ejendom – også selvom du ikke bor i den, men lejer den ud som en sikker investering – skal du sælge denne ejendom og bruge pengene før du kan få kontanthjælp. Det samme vil ofte gælde for din bil, med mindre den er gammel og i praksis ingenting værd.
Kontanthjælpens sats er lige nu på omkring 12.000 kroner – med mindre du er ung og under 25 år, hvor den er sænket til en sats svarende til de danske SU (Statens Uddannelsesstøtte), det vil sige omkring 5600 kroner før skat.
Personer på kontanthjælp har en tendens til at blive stigmatiseret af andre danskere som dovne og ugidelige, selvom det sjældent er tilfældet. Der er folk på kontanthjælp, der har evner til at arbejde, men blot ikke gider – men for de fleste er der tale om en ufrivillig tilstand på bunden af det danske arbejdsmarked, der naturligvis ønskes ændret så hurtigt som det er muligt at finde fast ansættelse på dagens arbejdsmarked.
Brug af opsparing
Hvis du ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse og samtidigt har aktiver er du hverken berettiget til dagpenge eller kontanthjælp.
Det betyder, du er nødt til at leve af din opsparing. Ligeledes betyder det, du kan blive tvunget til at sælge hjem, bil og indbo for fortsat at leve videre.
Hvis ikke du er en af forholdsvis få lønmodtagere, der står meget stærkt – det gælder fx for advokater og revisorer, der har nemt ved at finde anden beskæftigelse efter deres årelange uddannelse – gælder det, at du bør overveje medlemskabet af en a-kasse.
Det er et godt sikkerhedsnet på 2 år, hvor du udover pengene løbende bliver opkvalificeret i form af kurser, events og et forstærket netværk. Ofte er det netop netværket, der i sidste ende leder til drømmejobbet på trods af de talrige ansøgninger, du sender ud!
