Hele familien kan nyde godt af en skiferie i Østrig
Skiferien er generelt en oplagt ferietype for både børn og voksne, da den kan byde på alsidige udfordringer og sjov for alle aldre. Dog er der forskel på, hvorvidt de forskellige lande, man kan tage på skirejse til, kan karakteriseres som børnefamilievenlige skiferiemål.
Et af de lande, der i høj grad rummer potentiale som en ideel destination, når hele familien skal på skiferie, er Østrig. De østrigske skisportsbyer kan nemlig byde på en lang række fordele for børn såvel som voksne.
Nedenfor finder du netop en kort guide over de fortrin, som man som børnefamilie har mulighed for at nyde godt af, hvis man vælger at holde skiferien i Østrig.
Børnevenlige skiferierammer
Østrigs populære skiområder kan i høj karakteriseres som børnevenlige. En af årsagerne til dette er, at Østrig igennem en længere årrække har postet rigtig mange penge i deres skiområder og i den forbindelse også i at gøre skihotellerne mere egnede til at huse børnefamilier. Mange af hotellerne i de østrigske skiområder har derfor både en god beliggenhed tæt på pisterne og byder på diverse moderne og praktiske faciliteter.
Det er dog ikke kun de østrigske hoteller, som kan være med til at gøre Østrig til en oplagt skiferiedestination for hele familien. Mange af Østrigs skisportsbyer rummer eksempelvis også et alsidigt udbud af børne– og begyndervenlige pister. Og disse er ideelle, når børnene skal stifte bekendtskab med skisporten i trygge rammer. De østrigske børnevenlige pister er nemlig både brede og uden stejle stigninger eller andre større udfordringer.
Et sidste aspekt, der vil rumme en væsentlig værdi for de fleste danske børnefamilier, der skal på skiferie, er, at der i flere af de østrigske skisportsbyer er god mulighed for at sætte sine børn i dansk skiskole. Dette er en fordel, fordi dansk skiundervisning kan have en betydelig positiv effekt på, hvor hurtigt børnene lærer at føle sig trygge på deres ski, og dermed hvor meget de får ud af skiferien.
Mange tilbud til de voksne i familien
Selvom om de østrigske skiområder altså i store træk er meget børnevenlige, er der heldigvis også stor sandsynlighed for, at de voksne familiemedlemmer vil kunne få gode oplevelser på en skiferie i Østrig. Dette gælder både for de voksne, som befinder sig på pisterne og dem, der tager en pause fra skiløb.
For de mere øvede voksne skiløbere som tager til Østrig, er der for eksempel god mulighed for at prøve kræfter med stejlere strækninger og andre større skimæssige udfordringer. Foruden de begyndervenlige pister findes der nemlig også et bredt udbud af både sorte og røde løjper rundt omkring i de østrigske skisportsbyer.
Noget af det, som mange af familiens voksne medlemmer derudover kan nyde på en skiferie i Østrig, er den smukke sneklædte natur, som man har en fortræffelig udsigt udover fra landets alper.
Når dagens skistrabadser er ovre, er der i øvrigt perfekte rammer for, at de voksne kan koble fra og tage del i socialt samvær i de mange populære afterskibeværtninger, der findes i Østrig. Her kan man nemlig både nyde kolde og varme drikke i festligt lag.
Gode muligheder for at få en billig familieskiferie
Det er dyrt at være børnefamilie, og derfor er det også værd at nævne, at denne målgruppe har særligt gode betingelser for at spare penge på en eventuel skiferie til Østrig. Årsagen til dette er, at en stor del af de danske skirejsebureauer tilbyder børnerabatter på mange af deres skiferier til eksempelvis Østrig. Og børnerabatterne, der oftest gælder for børn mellem 0 og 14 år, kan faktisk betyde store besparelser på skiferiens samlede pris.
Hvis man gerne vil spare ekstra mange penge på familiens skiferie i Østrig, er der endnu en ting, man kan gøre, foruden at bestille en rejse med børnerabat. Generelt kan man nemlig også forbedre sine chancer for at få en billig skiferie, hvis man sørger for at bestille denne i så god tid som muligt. Dette skyldes, at mange af skirejsebureauerne sælger deres rejser til de laveste priser, mens der stadig er lang tid til den egentlige afrejsedato. Årsagen til, at rejsebureauerne træffer sådan et valg, er, at de ved at få deres billetter solgt i ordentlig tid har bedre chancer for at forudbestille det rette antal af flybilletter, hotelværelser og hytter.
Klik her og læs mere om de tilbud, der findes, når hele familien skal på skiferie i Østrig.