I denne artikel kigger vi nærmere på den såkaldte tjenerproptrækker, som også kendes under tilnavnene ‘tjenerkniv’ og ‘tjenerens ven’.
Flaskepropper er jo ganske små, meget stramme og særdeles problematiske at fjerne, hvis du prøver at fjerne dem på en hvilken som helst anden måde end ved at bruge en proptrækker. Det er set før, at folk i afmagt og desperation over at have glemt proptrækkeren til picnicen banker deres vinflasker mod træer i skoven eller endda slår deres sko mod flaskens bund i håbet om, at proppen kommer ud. Hvor effektivt dette er, kan vi fra redaktionens side ikke udtale os om, da vi altid prioriterer at huske flaskeåbneren – men at trække flasker op uden en proptrækker er ikke elegant.
Nu om stunder er der bogstaveligt talt hundreder af forskellige proptrækkere til at åbne dine vinflasker med, så hvorfor ty til netop tjenerproptrækkeren fremfor nogle af de andre modeller, som findes på markedet?
Fordelene ved en tjenerproptrækker
Her ser vi nærmere på nogle af de mange fordele ved at købe en tjenerproptrækker fremfor en af de andre modeller på markedet:
- Tjenerproptrækkere kommer med hele tre ting på een gang, lidt som et Kinderæg… Tjenerproptrækkeren har nemlig 3-i-1 funktionalitet med kombineret proptrækkerspiral, folieskærer og en øloplukker. Hvis du investerer i en tjenerproptrækker i god kvalitet, er dette den eneste proptrækker, du nogensinde vil få brug for.
- Tjenerproptrækkeren er lille og kompakt og er derfor nem at have med alle steder – i modsætning til vingeproptrækkeren, som oftest er meget stor og pladskrævende.
- Tjenerens ven har oftest et meget komfortabelt og skridsikkert greb, som er fremstillet af ædeltræ som mahogni i høj kvalitet
- Proptrækkeren er fremstillet af kvalitetsmaterialer som rustfrit stål, som også gerne er forkromet for at give den det blanke og stilrene look.
- Tjenerekniven er æstetisk og smukt designet og derfor ideel som gave.
Med andre ord er tjenerproptrækkeren blevet den mest udbredte og populære proptrækker, fordi den kombinerer alle de ovennævnte tiltalende karakteristika. Særligt for tjeneren i restauranten er disse særtræk vigtige, da han skal kunne åbne flasker foran gæsterne med en stilfuld proptrækker, og han skal kunne gemme proptrækkeren væk, så han kan bære tallerkener og tage imod bestillinger.
Lad os se lidt nærmere på, hvor god tjenerproptrækkeren er i brug.
Tjenerproptrækkerens anvendelighed
Tjenerproptrækkeren kommer som nævnt med sit eget karakteristiske design, der inkluderer borespiral, folieskærer og oplukker. Proptrækkerens slanke design gør den meget nem at have i lommen, så du ikke behøver at bekymre dig om at glemme den, når du skal på picnic med din udkårne på en varm sommerdag.
Derudover har proptrækkeren typisk også indbyggede, todelte løftestænger, som bruges til at stemme imod flaskemundingen, når man trækker proppen op, hvilket sikrer en stabil og rolig optrækning. For at gøre det endnu nemmere at bruge tjenerproptrækkeren er de bedre modeller fremstillet med teflonbelagte borespiraler. Teflonbelægningen nedsætter friktionen, så borespiralen lettere kan trænge ned i proppen, hvilket gør proptrækkeren mere effektiv og reducerer risikoen for, at korkproppen går i stykker. Hvem gider have korksmulder i vinen, hvis de kan slippe for det?
Hvis ikke man har prøvet at bruge en tjenerproptrækker før, kan den kræve lidt tilvænning at lære at bruge uden besvær, men det kræver typisk blot et par optrækninger, før man har det inde under huden. Det kunne næsten ikke være nemmere.
Hvor kan du med fordel købe din næste tjenerproptrækker?
I takt med at tjenerproptrækkeren er vokset i popularitet, er også efterspørgslen steget. Heldigvis er der masser af steder, hvor du kan anskaffe dig en tjenerproptrækker, og nu til dags kan de købes både i traditionelle forretninger samt i webshops på internettet.
Det afhænger blot af, om du ønsker at gå ned hos isenkræmmeren og se varen og holde den i hånden, før du køber den, eller om du ønsker at sidde komfortabelt hjemme i sofaen og besøge en dansk online shop, fordi du hellere vil have din tjenerproptrækker leveret direkte til døren. Faktisk kan du oftest spare en masse penge ved at handle online, da priserne er en del lavere ved køb over internettet i forhold til i de traditionelle butikker.
Tjenerproptrækkere i forskellig slags kan let erhverves på hjemmesider som Amazon og via Pricerunner, eller man kan ty til mere specialiserede webshops som Oplukkere.dk, hvor udvalget er en del større end i forretningerne.
Hvis du er i tvivl om, hvilken proptrækker, du bør købe næste gang, bør du ikke være i tvivl længere : )