Vil du selv bygge højtalere? Så læs med her!

Inden du går i gang med selv at bygge højtalere…

Hvis du har teknisk snilde og en smule tålmodighed, så vil det i mange tilfælde godt kunne betale sig at selv at bygge sine højtalere. Det er ikke kun lyden, men også tilfredsstillelsen af selvbyggede højtalere, som virker så belønnende. Inden du går i gang med at save, lime skrue er der dog nogle overvejelser, du skal gøre dig. Det første du skal beslutte dig for, er hvilken slags højtalere, du godt kunne tænke dig at bygge selv.

Skal det være nogle store, intimiderende gulvhøjtalere, der skal stå ved siden af hi-fi-anlægget, eller er det et par reolhøjtalere, der ikke fylder alt for meget, eller er det måske noget midt i mellem? Når du har besluttet dig for størrelsen og typen på dine selvbyggede højtalere er det derefter også lettere at bestemme sig for, hvilke højtalerenheder, der skal indgå i din opsætning.

En tommelfingerregel er, at jo større enheden er, jo dybere frekvenser kan du få ud af den. Men du vil blive overrasket over, at der findes enheder der sagtens kan ramme de lavere frekvenser uden at de bliver alt for store. En klassisk opsætning, hvor du kan være sikker på at få så meget af det menneskelige hørefelt med, er hvis du har en diskantenhed, en mellemtoneenhed og en basenhed i hver højtaler, også kaldet for en trevejs-enhed. Diskantenheden sørger for de allerhøjeste frekvenser, mens basenheden leverer de laveste frekvenser.

Mellemtoneenheden sørger for at levere lyd i spektrummet mellem de andre enheder. Man kan også, enten hvis pladsen er trang eller man ikke finder det nødvendigt med en dyb bas (eksempelvis i reolhøjtalere) at nøjes med en højtaler med to enheder hver. Det er derfor vigtigt, at man udvælger enheder, der kan dække så meget af lydspektret som muligt.

Husk udregningerne, når du selv bygger højtalere

Efter at have udvalgt enhederne er næste skridt i selvbyg af højtalere at lave et såkaldt delefilter. Delefilteret sørger for, at diskanten kun modtager de høje frekvenssignaler, mens basenheden kun får de lave. Dette gøres ved at sammensætte et lille kredsløb af luftspoler af kobber og kondensatorer, der henholdsvis kan filtrere høje og dybe frekvenser fra signalet, inden det kommer ud til højtalerenheden.

Man kan sagtens købe disse færdigsamlede og klar til brug, men det er ofte en bedre idé selv at udvælge de enkelte komponenter på baggrund af de højtalerenheder, man bruger. Derved sikrer man sig, at delefiltret passer fuldstændig til dem, og det giver også mere mening, nu hvor man er i gang med selv at bygge højtalere. Efter at have udvalgt de rigtige enheder om komponenter er det nu endelig tid til at udforme kabinettet, det hele skal sidde i. Her har man forskellige muligheder med hensyn til materialer.

Det mest almindelige materiale er ikke overraskende træ, da det har rigtig gode akustiske egenskaber. Det er især krydsfiner og MDF-plader, mange benytter til selv at bygge højtalere i, da det er let at arbejde med og ikke alt for dyrt. Men inden man giver sig i kast med at bygge kabinettet, er der nogle vigtige udregninger, der skal gøres, for at finde ud af, hvor stort kabinettet skal være. De udregnes ud fra en række værdier, der kaldes for Thiele-Small-parametrene, som er unikke for hver basenhed. Der findes værktøjer på internettet der kan hjælpe med at udregne volumen på kabinettet. Gøres dette forkert, er der nemlig risiko for at især bassen vil komme til at lyde mudret og forkert. Men så snart alt dette er på plads er der ikke andet tilbage end at samle det hele og nyde lyden fra dine nye selvbyggede højtalere! Læs meget mere på http://bekent.dk.