
At rejse i vinteren kan byde på unikke muligheder for at opleve Europa på en anden måde. Det autentiske og kulinariske køkken fra hver af destinationerne bør ikke negligeres på din rejse. Når temperaturen falder, åbner der sig et hav af spændende destinationer, der hver især tilbyder noget særligt – fra sneklædte bjergtoppe til solrige kyster, hvor du kan flygte fra den danske vinter. Uanset om du drømmer om en aktiv skiferie, en hyggelig byferie eller en varm stranddestination, er der masser af inspiration at hente til din næste rejse i vinteren.
Østrig – Den klassiske rejse i vinteren
Priserne i Østrig kan være overkommelige, især hvis du booker tidligt eller vælger mindre kendte skiområder. Mange steder finder du charmerende familiedrevne hoteller, der giver en personlig og hjemlig atmosfære. Der findes også rigelig med budgetvenlige hoteller, designet til unge mennesker eller folk der ikke vil brænde en månedsløn af. Nogle af disse værelser har et lille køkken, så man kan lave mad fra hotelværelset, hvilket er en nem måde at spare penge på. At tage til Østrig som rejse i vinteren kombinerer det bedste fra alperne, overskuelige priser samt højt serviceniveau.
Østrig er et oplagt valg, når du ønsker en ægte skiferie i vinteren. Med verdenskendte skiområder som Ischgl, Sölden og St. Anton tilbyder landet førsteklasses forhold for både begyndere og erfarne skiløbere. De østrigske alper byder på sneklædte landskaber, hyggelige bjerglandsbyer og en autentisk après-ski kultur, der gør oplevelsen mindeværdig.
Budapest – Det ungarske jule-køkken
Budapests arkitektur og byliv er imponerende, og især december måned er fyldt med julestemning. Besøg Parlamentet, Fiskerbastionen eller tag en tur over Kædebroen, mens byen er pyntet med julelys. De lokale caféer og restauranter tilbyder mad som goulash og langos, der varmer efter en dag i kulden. I juletiden er det specielt populært i det ungarnske køkken at få stegt and med stuvet kål eller fiskesuppe.
Hvis du foretrækker en byferie, er Budapest en fantastisk destination for en rejse i vinteren. Den ungarske hovedstad tilbyder de populære termiske bade. Disse bliver ofte benyttet i de kolde måneder, hvor du kan svømme varmt vand under åben himmel. Byen er også langt billigere end mange andre europæiske hovedstæder, hvilket gør den perfekt for budgetbevidste rejsende.
Tenerife – Oplev fiskerøen på din rejse i vinteren
Hvis turen går til det spanske Tenerife, kan du forberede dig på en gastronomisk rejse indenfor fisk i landets nationale køkken. Fiskeriet er en stor ting på øen, og man kan smage alt fra sværdfisk og tun til havål og papegøjefisk – og hvis man ikke bliver skræmt væk af dette, kan du smage smage dig gennem mange flere slags. En populær varm fiskeret på Tenerife, er fiskeragout.
For dem, der drømmer om at undslippe en del af den danske vinterkulde, er Tenerife det perfekte valg. De Kanariske Øer nyder godt af et mildt klima hele året, og vinteren er en ideel tid at besøge øen, hvor temperaturerne ligger omkring 20-23 grader. Her kan du nyde strande, vandreture i Teide Nationalpark og charmerende byer som Puerto de la Cruz.
Tenerife tilbyder gode priser på både flybilletter og overnatning i vintertiden, og øen er nem at komme til fra Danmark med direkte fly. Det er en perfekt destination, hvis du vil kombinere afslapning med aktive oplevelser i behageligt klima.
Stockholm – Nordisk madkultur og vinteroplevelser
Stockholm er en vidunderlig destination for en rejse i vinteren, især hvis du elsker nordisk madkultur og hygge. Skal du smage på de mest poplære fra det svenske køkken, kan du forvente retter med svampe, bær og fisk som aborre, laks, østersø-sild og strömning. Den svenske hovedstad forvandler sig til et eventyrland i de kolde måneder med julelys, vintertorve og skøjtebaner. Besøg Gamla Stan, byens gamle bydel, eller tag en tur til Skansen, hvor du kan opleve svensk tradition og kultur.
Priserne i Stockholm kan være høje, men med god planlægning finder du gode tilbud på hoteller og fly. Vinteren giver en autentisk og hyggelig oplevelse af byen, hvor du kan nyde varm chokolade på lokale caféer og opleve den smukke svenske vinterbelysning.
Lissabon er en rejse i vinteren med levende kultur og god mad
Lissabon er en overraskende god destination for en rejse i vinteren. Selvom temperaturen falder lidt, ligger den stadig omkring 15 grader, hvilket kan gøre det rart at opleve byen uden for meget hede. Lissabon er fyldt med farverige gader, historiske sporvogne og lækker portugisisk mad. Søger du en kulinarisk oplevelse fra Portugal, skal du Francesinha, en kødsandwich overhældt med krydret sauce, grønkålssuppe eller nationalretten Bacalhau som er saltbagt torsk.
Byen er perfekt til dem, der ønsker en blanding af kultur, gastronomi og lidt sol. Besøg Belémtårnet, nyd den klassiske creme-tærte pastel de nata i Alfama-kvarteret, eller tag en dagstur til Sintra. I Lissabon får du en generelt afslappet og autentisk vinterferieoplevelse uden de store mængder af turister.
Er du glad for ferie, men har ikke behov for at flyve eller køre langt? Så kan du læse mere på vores side, om at være turist i eget land og holde din ferie i Danmark.
