Løbende vinduespudsning er vigtigt, hvis dit hjem skal tage sig ud fra sin bedste side. Med tiden vil støv, pollen og måske endda fugleklatter finde vej til ydersiden af dine vinduer. Indvendigt derimod, vil røg fra levende lys, brændeovn, madlavning og meget andet sætte sig på ruderne, hvilket med tiden vil være med til at hæmme udsynet. I sidste ende vil det betyde, at vinduerne vil fremstå beskidte, samt at lysmængden og udsynet vil blive reduceret over tid.
Men hvordan griber du vinduespudsningen bedst an? Kan du stå for den selv, eller skal du lade en vinduespudser om opgaven?
Se også: Professionel vinduessæbe eller bland selv?
Dit hjem afgør hvorvidt at “gør det selv” giver mening
At pudse vinduer selv, er grundlæggende mere simpelt, end hvad mange danskere forventer. Med det rigtige udstyr, kan man således relativt hurtigt lære, at få et flot resultat uden at man skal afsætte halve og hele dage til vinduespoleringen.
Mens selve teknikken relativt hurtigt kan indlæres, er der dog én særlig ting, som du skal være opmærksom på: hvor tilgængelige er dine vinduer?
Er du så heldig at have et hjem som udelukkende ligger i stueplan, er vinduespudsningen nemlig væsentlig mere overskuelig, sammenlignet med hvis vinduerne skal pudses i højden.
Det sikkerhedsmæssige aspekt i vinduespudsningen skal ikke undervurderes, hvilket betyder at det sjældent er optimalt, selv at gå i sving med vinduespudsning fra en stige.
Dette scenarie er naturligvis oftest relevant ved udendørs vinduespolering. Mange nyere huse er dog udstyret med eksempelvis med ovenlysvinduer, som kan være tæt på umulige at komme til at pudse som privatperson.
Både hvad angår den udendørs vinduespudsning i højden, samt indendørs vinduespudsning af ovenlysvinduer med videre, kan det derfor anbefales at man allierer sig med et vinduespudserfirma. Er du derimod så “heldig” kun at have vinduer i stueplan, kan du med fordel stå for vinduespudsningen selv.
Mange danskere vælger desuden at kombinere “gør det selv”, med hjælp udefra. Således tager de sig selv af den indvendige polering, mens de lader vinduespudseren om den udvendige.
Dette har den klare fordel, at prisen reduceres, samt at vinduespudsningen kan foretages af vinduespudseren, uden at du nødvendigvis er hjemme. Ofte har sidstnævnte præmis også den fordel, at vinduespudseren bedre kan planlægge sin dag, hvilket plejer at afspejle sig tydeligt i prisen.
Husk at man hos vinduespudsere pt. kan opnå håndværkerfradrag. Denne skatterabat gør vinduespudsningen overkommelig for de fleste, uagtet om du søger efter en vinduespudser i Havdrup, Hadsten eller Hellerup.
Gode råd til dig som vil pudse selv
Ønsker du at stå for din vinduespudsning selv, er det bedste råd klart, at du køber dig en ordentlig vinduesskraber.
Sagen er nemlig den, at de skrabere som du finder for en 20’er i det lokale byggemarked eller supermarked, er tæt på umulige at anvende uden at der kommer grimme striber og helligdage.
Danske rengøringsgrossister sælger en række komplette vinduespudsersæt, med alt hvad du skal bruge til vinduespudsningen. Disse indeholder typisk et håndtag, en skinne, vinduessæbe, indvasker og indvaskerbetræk, samt endelig en god klud at tørre efter med. Visse vinduespudsersæt inkluderer endvidere en speciel spand til vinduespudsning, som kan indeholde en passende mængde sæbevand, samt holde på henholdsvis skraber og indvasker.
Selvom at det er rart med professionelt grej, er indvaskeren, microfiberviskestykket og vinduessæben dog langt fra et lige så stort “must have” som skraberen. I mangel af bedre, kan du således godt anvende en ridsefri rengøringssvamp til indsæbningen, en sjat opvaskemiddel og salmiakspiritus som sæbeblanding, samt et gammel og slidt kokkeviskestykke til at tørre efter med. Ja, rent faktisk findes der mange vinduespudsere over det ganske land, som anvender disse redskaber til deres daglige arbejde.
Én ting er dog sikker – ingen vinduespudsere som ønsker at levere et flot stykke arbejde, vælger at bruge en dårlig vinduesskraber. Her er kvalitetsforskellen nemlig tydelig, og de par hundrede kroner, som en vinduesskraber fra eksempelvis Unger koster, er meget hurtigt tjent hjem igen.
Video: Find det rigtige vinduespudserudstyr